Bio

Biografi.

Biograf

Barndom

Mazen er født i Beirut under den libanesiske borgerkrig. Den første undervisningstime i dansk, som

Mazen modtog, var på et asylcenter i en jysk provinsby Brejning, som han var ankommet til fra

Sandholmlejeren. Med krigens lyde stadig siddende i ørerne blev han kastet ind i Gårslev folkeskole

med danskfærdigheder lig med nul. Ikke overraskende og i overensstemmelse med lærernes

forventninger fik Mazen en turbulent skolegang. Han blev smidt ud af fire forskellige folkeskoler

og forlod den sidste uden en afgangseksamen. Med et fængselsophold i bagagen og en manglende

afgangseksamen, så fremtiden ikke lys ud.

 

Fra fængselsdom til en bachelor

Inspireret af HC. Andersens fortælling om den grimme ælling havde Mazen et hæfte gemt i

jakkelommen, hvor hans tanker og refleksioner blev til digte og sangtekster. Da der ikke lå

Street Credit i at skrive digte eller nævne HC. Andersen, specielt ikke bag tremmer, blev det en

hemmelighed han ikke delte med andre. På Egely, hvor han var varetægtsfængslet, medbragte

en af institutionens pædagoger bøger med til ham en gang om ugen, som viste sig at blive et

vendepunkt i hans liv. Som prøveløsladt tog Mazen en afgangseksamen fra VUC i Vejle. Det

var springbrættet til en HHX fra Handelsskolen og som resulterede i en bachelor i International

Erhvervskommunikation og sprog fra Syddansk Universitet i Odense.

 

Lagix

I 2013 fik hans tekster og sange i musikgruppen Lagix succes i udlandet med hit-singlen ”Love

You”. Singlen åbnede dørene for en tourné i Mellemøsten, radiorotation på over 179 stationer og en

top placering på internationale hitlister. Gruppen gæstede adskillige talkshows med interviews og

liveoptræden som rundede et seertal på 50 millioner.

 

Talte tanker

Mazens seneste udgivelse ”Kvinde” er en af de absolut mest sete danske recitationer af lyrik på

de sociale medier og youtube. Mazen har i dag konstrueret begrebet talte tanker og er stifteren af

konsulentvirksomheden med samme navn, Talte Tanker. Mazen er ved at færdiggøre sin kommende

talte-tanker-samling, som skiller sig ud fra den traditionelle digtsamling.